23948sdkhjf

"Davids kamp mod Goliath": Detailforening hiver styrelse i retten

Sikkerhedsstyrelsen har siden juli haft et særligt fokus på at forhindre af alkohol og tobak til mindreårige i detailhandlen, men nu har en brancheforening valgt at hive styrelsen i retten

Opdateret 4/9-24 kl. 16:24 med kommentar fra Sikkerhedsstyrelsen

Unge kontrolkøbere - også omtalt som "børneagenter" - blev i juli for første gang sendt ud i detailhandlen af Sikkerhedsstyrelsen.

Målet var at afsløre landets dagligvarebutikker, kiosker og nærbutikker i, om de sælger tobak og alkohol til mindreårige. Men det træk mener brancheforeningen NBL - Nærbutikkernes Landsforening - er ulovligt. 

Nærbutikkernes Landsforening

  • Nærbutikkernes Landsforening blev stiftet 1. marts 1995.
  • Det skete som en fusion mellem Danske Kioskers Centralforening, Vin og Tobakshandlernes Landsforening og Tipsforhandlernes Landsforening. 
  • Derfor bygger NBL NBL bygger på over 100 års erfaring fra branchen. 
  • Nærbutikkernes Landsforening påpeger selv, at de ikke er nogen fagforening eller arbejdsgiverforening, men en faglig brancheforening uden politisk tilhørsforhold. 
  • NBL’s hovedformål er i stedet at gavne sine medlemmers vilkår på så mange områder som muligt.
  • Foreningen er landsdækkende, og er den eneste forening, der branchemæssigt 'favner' de danske kiosker og nærbutikker. 

Kilde: Nærbutikkernes Landsforening

Derfor har de valgt at hive Sikkerhedsstyrelsen en tur. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

"Der har den seneste tid både kommet mange historier frem i medierne samt fra vores medlemmer, der alle peger på både et ulideligt arbejdsmiljø samt et decideret overgreb fra staten. Der har fra den juridiske stand længe været udtalt en kraftig kritik ift. lovligheden at dette tiltag," lyder det i meddelelsen, der er underskrevet af foreningens formand, Jesper Lundberg. 

Ved Sikkerhedsstyrelsens første kontrol i starten af juli viste det sig, at 34 procent - 17 ud af 50 - af de undersøgte detailbutikker ikke havde styr på aldersgrænserne for køb af tobak- og alkoholprodukter.

I den forbindelse lød der en krads kritik fra direktør i De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft, som kaldte det "et retspolitisk skred" over for DR - og mente, at det "var at skyde gråspurve med kanoner".  

Den politiske aftale

  • Det nye initiativ er en del af en politisk aftale, som skal være med til at nedsætte børn og unges forbrug af blandt andet alkohol og nikotinprodukter.
  • Som en del af aftalen kan Sikkerhedsstyrelsen altså bruge unge mennesker under 18 år som kontrolkøbere for at tjekke, om butikker overholder aldersgrænserne.
  • I dag skal man være over 18 år for at købe nikotin- og tobaksprodukter.
  • Det skal man også, hvis man skal købe alkohol på over 16,5 procent. Er det under, skal man være over 16 år.
  • De unge kontrolkøbere er mellem 15 og 17 år.
  • Anvendelsen af unge må dog ikke "fremprovokere overtrædelser, som ikke normalt ville forekomme det pågældende salgssted".
  • Hvis man som erhvervsdrivende sælger alkohol til en mindreårig i strid med aldersgrænserne, risikerer man første gang en bøde på 10.000 kroner,

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Savner lydhørhed

Samme retorik fører Jesper Lundberg, som mener, at "tiltaget strider imod det såkaldte provokationsforbud, hvor staten er ude at opfordre til lovovertrædelser". 

"Vi må desværre erkende, at der ikke har været nogen lydhørhed, og derfor ser vi os nu nødt til på branchens vegne at tage det for os store skridt at gå op imod staten i retslokalet. Det kan virke som Davids kamp mod Goliath, men vi mener, at denne sag er så vigtig og principiel, at vi er nødt til at tage den," lyder det videre. 

Jesper Lundberg understreger dog, at der fra ham og Nærbutikkernes Landsforening er bred opbakning til at undgå salg af tobak og alkohol til mindreårige.  

Fra Sikkerhedsstyrelsen lyder det, at man "kun har interesse i at agere inden for de rammer, der er fastsat". 

"Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrolopgaver med udgangspunkt i lovgivningen. Det er domstolene, der i sidste ende kan afgøre, om lovgivningen er efterlevet, Derfor har alle mulighed for at indbringe en sag for retten og få en dommers vurdering af, om der er regler, der er overtrådt. Dette gælder også i tilfælde, hvor nogen mener, at en myndighed kan have handlet i strid med reglerne," lyder det i et skriftligt svar til RetailNews. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: retssag detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.653